Afskaf lortet – jeg ejer mig selv!

Vi har i snart to måneder måttet tækkes med regeringens forbuds Danmark. Undersøgelser viser, at vi danskere, er det lykkeligste folk på jord, men dette er til reevaluering efter seneste udskejelser fra regeringens side. Lykken for danskerne er lig hygge, god mad, alkohol, og frihed til selv at vælge hvad livet skal indeholde af værdier. Dog er vi nu pålagt regeringens holdninger, hvorfor retten til frit at vælge ikke længere er en ret. Fedtafgiften forhøjer prisen på den mad vi elsker, afgiften på alkohol forhindrer folk i at hygge i fællesskab og retten til at begå dumheder er ikke længere muligt. Børn må ikke længere få et kinderæg med dertilhørende overraskelse, Mc’D må ikke putte legetøj i Happy Meals – hvad blev der af de go’e gamle dage? Dagene hvor børn fik lov til at være børn, voksne kunne træffe egne beslutninger, lykken var frihed?

Jeg vil gerne minde regeringen om, at staten er beskytter og ikke barnepige, hvorfor den ikke skal gå ind og minimere friheden, men til gengæld værne om den. Jeg ejer mig selv, og den ret får ingen lov til at fratage mig!

 

 

Kommentarer

Powered by Facebook Comments