Når det bedste ikke er godt nok
Økonomien har nået sit lavpunkt, befolkningen er udbrudt i et ramaskrig af en klageserenade og omverdenen følger løbende med. Er USA’s økonomi til at redde? Det ved vi ikke, men interesseret er vi. Samtidig prøver oppositionen i vort land, at lade os tro, at danskernes velfærd er ringere end nogensinde før, alt i mens vi egentlig har det bedre end størstedelen af verdens befolkning. Vi har det i bund og grund 1000 gange bedre end amerikanerne. Men nu er de i krise, hvilket får os til at kigge indad. Oppositionen lader os tro at krisen også har ramt os, men i stedet for at ville spare, vil de i stedet bruge løs af penge. Denne teori, burde da selv et barn kunne se er tåbeligt. Jeg vil derfor appellere til oppositionen om at de i stedet for den populære bloktænkning, kigger uden for rammerne og bruger fornuften. Regeringen vælger i stedet at gøre det rigtige. De vælger at prioritere de essentielle velfærdsydelser frem for frynsegoderne.. Det er på denne måde vi redder vort land, kære danskere. Vi skal til at glæde os over det vi har, og ikke det vi ikke har! Hvis man vil have mere, må man selv skaffe det. Sådan er livet, og staten burde ikke fungere som barnepige, men i stedet som beskytter. Dette er især vigtigt, nu hvor det står klart, at amerikanerne simpelthen bruger for få penge, hvorfor der er for få penge i omløb, mindre produktion mv. Der skabes altså ikke flere penge, men snarere begyndelsen på en endnu større krise.
Det er nu vi skal tage ansvar. Det er nu vi skal sørge for at vi ikke ender som USA eller for den sags skyld Grækenland – det er nu vi skal spare.
Indlægget er bragt her: http://jp.dk/opinion/breve/article2505685.ece
Kommentarer
Powered by Facebook Comments