Da soldaten fortalte om krigen

Mandag den 28. marts fik vi besøg af Jens Bech-Larsen, en soldat. Han er uddannet i forsvaret og har været i Afghanistan, men nu studerer han jura sammen med vores elskede Janni.

Jens fortalte om hans tid i Afghanistan, hvor han havde været samtidig med optagelserne til Armadillo, og han ville derfor fortælle sin version og oplevelse af det – lidt anderledes end det man ser i filmen. Modsat Armadillo havde han været MP’er, som er militær politi og en mere professionel type soldat. I hans tid dernede lavede han mange forskellige ting, alt fra at patruljere til at uddanne afghansk politi. De danske soldater i Afghanistan samarbejder med både ANA (afghanske hær) og ANP (afghanske politi). Problemet er bare, at 10 % af begge er fra Taleban. Sådan var det også, da Jens skulle uddanne politiet – 10 % af dem var Taleban, og især en af dem markerede sig. Han var nemlig tidligere talebansk leder. Dette gjorde, at der selvfølgelig var en usikkerhed omkring afghanerne på lejren. Hver gang de fik våben i hænderne, var der et tårn, hvorfra der stod en person klar til at skyde dem, hvis de vendte sig om og rettede deres våben mod de andre.

Men Taleban er ikke kun et problem i politiet og hæren, også blandt lokalbefolkningen har de stor magt, både fordi de ligner almindelige afghanere, men også fordi en familie kan finde en seddel, som er blevet hængt på deres dør, hvorpå der står, at Taleban ved de samarbejder med ISAF, og at de derfor vil komme og skære halsen over på dem. Det gør, at mange af afghanerne ikke tør samarbejde. Det er et problem, for uden samarbejde med lokalbefolkningen er det meget sværere at få ram på Taleban.

Fordi Taleban har denne store påvirkning på lokalbefolkningen, kan de overtage civiles huse, mens familie stadig er der. Så åbner de ild mod vores soldater, men vi kan ikke svare igen med ild, fordi vi ikke skyder på de civile. Jens havde en specifik oplevelse, hvor en lille pige kom ud af huset, og udpegede hvor vi var. Vi blev derfor nødt til at holde inde. En af skytterne blev ramt og ville væk derfra. Han brugte den lille pige som skjold, fordi han vidste, at vi derfor ikke kunne skyde på ham. Havde der ikke været en snigskytte, var han undsluppet.

Disse er bare få af Jens’ oplevelser dernede. Selvom det hele lyder til at have været meget seriøst dernede, blev der også tid til at hygge med alkoholfri øl – de drak ingen alkohol. Dog kom de aldrig op på Paradise Hotel-niveau eller spillede computerspil, som Armadillo kan give et indtryk af.

Traditionen tro fortsatte vi efter oplægget ind i baren, hvor der blev drukket rigeligt af øl og spillet en del bordfodbold. Stemningen var høj med masser af alkohol og upassende sange. Vi fik blandt andet besøg af Jonas Holm, som stiller op som folketingskandidat. Aftenen blev lang og nogle nåede aldrig hjem før næste dag …