Reportage: Mandagsmøde med Christian Bjørnskov!

Skrot velfærden – du bliver jo ikke lykkeligere af det?!

Mandag d. 21/03-11, fik VU Århus besøg af lykkeforsker Christian Bjørnskov, cand. oecon., Ph.D., lektor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus. Han beskrev hvordan lykke blev en del af den offentlige debat. En debat der tog fat allerede i oldtiden, hvor emnet blev diskuteret mellem to skoler: Stoikere vs. Epikurære.

Når diskussionen så igen tages op, er det et tegn på samfundets velstand. Det er bevist, at når vi ikke er underlagt diverse kriser, når arbejdsløsheden er lav mv., så diskuterer vi lykkebegrebet. Dernæst forklarede han at det danske ord ”lykke”, er et dårligt begreb, idet det oversat, betyder glad mv. Hvorfor begrebet kun på de skandinaviske sprog betyder det det helt vilde. Så begrebet er tættere på eufori end vi synes om. Når man ved det, kan man godt forstå hvorfor debatten i DK bliver så bøvlet.

Christian Bjørnskov fortalte, at der var to måder at spørge om lykke på:

1.. Hvad tror du er lykken?	2.. Hvor lykkelig er du?
Sociale normer	Hvem er de lykkelige?
Minder

Problemet med de to spørgsmål er, at tit og ofte narrer ens hjerne én og tricker nogle minder om nogle særlige stunder frem – altså minder om hvornår hjernen sidst var lykkelig. Alle de minder der har gjort én lykkelig, gemmer hjernen i belønningscenteret (aka Præfrontale cortex). Men det tricker også nogle normer, for der er ting man ikke kan sige. Fx hvis du spørger en dranker på en bar, kunne det være at han sagde: passe mine børn mv. (altså ting man skal sige), hvorimod han sikkert hellere ville smadre Brøndbyfans. Derfor er det den 2. kolonne der er den der giver det bedste svar, hvorfor der ikke er nogle underlige sociale normer som er blandet ind i det.

Den kortvarige lykke bruger vi faktisk til noget – fx når der vinkles reklamer, hvor der fortælles en historie, der ellers ville påvirke vores belønningscenter. Den langvarige lykke baserer sig i stedet på spørgsmålet:” hvor tilfreds er du med dit liv som helhed” – skala fra 1-10. og ”hvor lykkelig er du i alt”. En teori der passer med hjernescanninger, på det vennerne fortæller om den pågældende og på hvor meget den pågældende smiler. Til illustrering af dette, fortalte Christian Bjørnskov om en undersøgelse foretaget i USA. Man havde valgt et par unge, hvorefter man havde tjekket de 3 ovenstående teorier på de pågældende. Efter dette lod de dem gå – de to alle sammen i det lokale center. Undersøgelsen viste, at dem som smilte meget under forsøget, også smilte uopfordret uden for kameraet. Ergo viste undersøgelsen at være rigtig – den smilende var den lykkeligste.

Slutteligt kom han ind på hvordan økonomien havde indflydelse på hvor lykkelige vi er.

Nogle af de teoretiske problemer han beskrev var, at den danske lykke har lagt fast fra 1975-2002, at BNP tredobbelt siden 50’erne, og at folk er generelt ikke blevet mere tilfredse. Forklaringen på dette er at hvis folk bliver overrasket over hvordan det går med økonomien, ja så bliver lykkesatsen ændret. Selvom folks levestandard objektivt bliver bedre og bedre, bliver vores forventninger også større, hvorefter lykken – igen – ændres efter forholdende. Hvis vi fx ikke forventer særlig meget, men at det går herre godt, så stiger lykkefaktoren. Men dette er fx et billede på hvorfor folk siger at deres liv er blevet bedre. Men hvis vi forventer det helt store, og ændringen kun er minimal, ja så bliver vi skuffede og lykkesatsen formindskes.

Det blev endvidere forklaret, at indkomst og lykke, går hånd i hånd. Idet rige bare er lykkeligere. Her kunne man spørge om det er rigdommen i sig selv, eller er det den langvarige lykke der er vigtigst – det er den langvarige. Dette skyldes at jo rigere du er, jo færre bekymringer. Dernæst har penge brugt på oplevelser en større varighed, set i lyset af købet af fx en vaskemaskine. Men hvis vi alle sammen bliver rigere, bliver vi ikke væsentlig lykkeligere.  

Hvis folk udelukkende sammenligner sig, ville der ikke ske noget med lykken, for det hele er stadig det samme. Men hvis folk begynder at ændre deres forventninger, begynder vi at forandre lykkeskalaen. Så forventninger spiller en stor rolle i lykkedebatten.

DK er et underligt land, idet lykken flader ud oppe i det store lag. Idet topskatten er så høj og rammer derfor hårdt på pengepungen, samt lykken. Dernæst bliver man ramt af en masse andre kræfter, så som janteloven.Slutteligt kunne han via forskellige undersøgelser vise, at jo højreorienteret du er, jo lykkeligere er du. Hvorimod venstrefløjen er meget ulykkelig, idet de opfatter mange ting som uretfærdige”. Hvorfor, jo mere ulighed der er i et samfund, jo lykkeligere er højrefløjen, samt venstrefløjen det ulykkeligste!

Han kunne endvidere fortælle, at velfærdstaten egentlig ikke giver en større lykke for mennesket. Idet vi tilvænner os forholdende. Beviset på denne teori, kunne ses dengang Nyrup forøgede velfærden. Under dette tiltag lå lykken fast. Pga. dette, valgte flere af de fremmødte, at fordømme velfærdssektoren. Mon velfærdssektoren formindskes? Hvem ved, den gør dig i hvert fald ikke lykkeligere, så gavn – det gør den ikke meget af.

Efter mødet, gik alle ind og fik et par kolde øl ved baren, et slag bordfodbold og fik ellers bare fortalt et par gode historier til de fremmødte. Mød op igen næste mandag, hvor vi vil få besøg af Jens Bech-Larsen, som vil fortælle om sine oplevelser som udsendt soldat i Afghanistan. Jens var MP sergent for det danske militærpoliti på ISAF7.