Reportage: Per Clausen kiggede forbi til en snak om frihed!

Så lykkedes det! Mandag den 7. marts kom Per Clausen fra Enhedslisten forbi vores lokaler, til en snak om frihed – en interessant aften.

Vi var enige om hvor vigtig frihed er, men så heller ikke mere – jo lige et par ting mere. Vi var enige om at der ikke var meget frihed over at det skulle være så svært at opgøre ens Skat, og at licens var noget gøgl – men så heller ikke mere.

Men hvis frihed er vigtig, hvorfor er man så ikke fri til at melde sig ud af det fællesskab, som vi betaler til, og som kommer andre til gode? (Det undrer vel ikke nogen, at det var det første spørgsmål og at det var Emma der kom med det?)

I løbet af aftenen diskuterede vi frem og tilbage, hvorvidt vi ville have et godt samfund, hvis der var mange der levede under dårlige vilkår, og om det var nødvendigt, at staten skulle sørge for at alle lever under ordenlige vilkår – ville vi ikke selv gøre det, hvis vi ikke skulle betale så meget i skat? Den diskussion, krydret med hvordan man skulle motivere folk til at arbejde, hvis de i stedet bare kunne modtage økonomisk thjælp, gjorde at vi blev enige om, at vi nok ikke blev enige om mere end det vi allerede var blevet enige om – det var selvfølgelig også mere end vi havde regnet med.

s 053

Det skal også lige siges, at vi var otte mennesker som inden mandagsmødet, mødtes til aftens mad på, tro det eller lade være, Jensens Bøfhus. Og ja – det er en anelse sjovt… Men det var hyggeligt, virkelig upassende og helt sikkert noget vi skal gøre igen!
Jeg var også, endnu engang, nice som næstformand – bestilte mad for Schlippé. Lidt ala den gang jeg lærte ham hvordan man gjorde, så ens burger ikke væltede…

s 047

Kommentarer

Powered by Facebook Comments