Læserbrev: Afskaf Kongehuset!
Vi undrer os gang på gang, når oppositionen forlanger ligestilling. Ligestilling på arbejdsmarkedet, ligestilling mht. løn, kønskvoter mv. Men når det omhandler kongehuset, ja, så er lighed umenneskeligt, og vi lader som ingenting og lader diskussionen passere. Denne umenneskelighed står indprintet i vor Grundlov, i befolkningen, i billedbladet. Men hvad er egentlig formålet med kongehuset? Et entydigt svar synes ikke at findes.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at mennesket skal være lige. Jeg er dog tilhænger af, at mennesket skal være lige over for samfundet og loven. Denne simple grundnorm hersker dog ikke blandt kongehuset. Her er de til gengæld hævet over disse. Den almindelige mand, der kører hasardkørsel, straffes med bøde, fratagelse af førerretten og risikerer frihedsstraf. Denne sanktion tilkommer dog ikke kongehuset. Da Joachim opførte sig ligeledes, fik han blot en ”næse”, og så blev sagen henlagt. At man er hævet over enhver gældende lov, blot fordi at man har ”blåt blod i årene”, er diskriminerende. Det er ofte påstået, at kongehuset giver Danmark utrolig meget ved, at repræsentere os udadtil. Men repræsenterer os for hvad? Indskrænkningen af ytringsfriheden særstilling, et publicitystunt, slaveri. At bevare kongehuset, for at opretholde et gammelt glansbillede, er ikke en tilstrækkelig grund. Vi bruger årligt cirkus 345 mio. kr., på at bevare kongehusets form. Dette er ikke mindre end røveri af skatteborgernes penge til finansiering af kongehusets lukustilværelse. Endvidere vides det ikke om en brøkdel af disse penge benyttes til at holde prinsgemalens vinslot kørende. Jeg er i princippet ligeglad med om de en sjælden gang tjener pengene hjem. Dette omhandler vores principper. Et princip om at ingen er bedre end andre, blot fordi at de er født ”royale”.
Kommentarer
Powered by Facebook Comments