Reportage: Besøg af Fremskridtspartiet

VU Århus havde her til aften fornøjelsen af tre repræsentanter fra Fremskridtspartiet til en, til tider, ophedet debat.

Vi kom omkring så forskellige emner som skat, arbejdsmarkedspolitik, indvandring og islamisering.

Fremskridtspartiet går ind for et indkomst-skatte-frit Danmark, og dette vækkede stor glæde hos flere medlemmer af VU Århus, dog var det sværere at finde enighed om indvandrings- og integrationspolitikken. Fremskridtspartiet går ikke ind for integration, og ser ideologien islam som en af de største farer for den vestlige verden.

Efterlønnen gik heller ikke fri, men heller ikke her var der hel enighed. Fremskridtspartiet pointerede, at de ikke går ind for efterlønnen, men at det er forkert at fjerne den, så længe danske arbejdspladser er optaget af “fremmede” og der ligeledes er stor arbejdsløshed. Denne argumentation kunne de fremmødte VU´ere ikke rigtig følge og også her gik bølgerne højt.

Vi endte dog med konklusionen, at vi var enige om at være uenige, og den nyvalgte VU-formand blev foreviget sammen med de tre repræsentanter fra Fremskridtspartiet til brug på deres hjemmeside.

Glæd jer til næste mandag, hvor VU Århus får besøg af Folkebevægelsen mod EU.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments