Reportage: Intromøde i lokalerne
Fredag den 26. november afholdt VU Århus intromøde for nye og potentielle medlemmer. Efter en kort velkomst og introduktion ved VU Århus-formand Jens Husted, overtog VUs næstformand Morten Østergaard ordet og fortalte om de mange muligheder et VU-medlemskab rummer. Der blev snakket politisk indflydelse, fede fester, netværk, karriere og de mange muligheder for at lære noget. Selvfølgelig var der også tid til den obligatoriske ølpause.. Der var også lagt op til debat, og Morten forsøgte med flere udsagn at provokere de fremmødte, hvilket lykkedes! Flere af de fremmødte gav imidlertid højlyst udtryk for, at de var sultne – så det var meget heldigt, at Emma havde bestilt en håndfuld pizzaere, så vi kunne få stillet vores sult!
Efter aftensmaden var der lagt i ovnen til en lille fest. Og sikke en fest det blev! Sjældent har tonerne af bankende høj 90′er-musik lydt så højt fra VU Århus’ lokaler. Der blev ligeledes sat en del øl til livs – og alt i alt var stemningen helt i top! En del VUere kiggede forbi ud på aftenen for at byde de nye medlemmer velkomne – og flere af dem gav den også gevaldigt gas! Lidt kærlighed endte der da også med at være i luften..
Alt i alt tak for en herlig aften! Og et varmt velkommen til de nye medlemmer – det kommer I ikke til at fortryde!




Kommentarer
Powered by Facebook Comments