Reportage: VU Århus på Rådhus-rundvisning

Mandag den 22. november mødte 25 VUere med Lara Hay på Århus Rådhus. Laura, der er politisk leder for Venstre i Århus, ville vise os rundt på Århus Rådhus – og vi kom bestemt rundt i alle kroge af den imponerende bygning. Vielseslokale, konferencerum – ja, hvert et hjørne blev udforsket. På rundturen blev der fortalt anekdoter om rådhuset – historier lige fra 2. Verdenskrig og frem til den dag i dag. Det var historier omhandlende alt fra Royal Air Force, skydebaner og et billede af Dronningen – så det var ikke så lidt!

DSCF3497

Efter selve rundvisningen bød Laura på en sodavand, mens vi tog en diskussion af aktuelle emner i Århus. Der blev snakket ghettoplan, erhvervsliv og selvfølgelig det kommende borgmesterskifte. Den landspolitiske situation blev naturligvis også drøftet, hvor Laura kom med sine bud på den forestående valgkamp – og hvordan den kan vindes. Alt i alt en hyggelig aften, der blev sluttet af med et par kolde øl i VU Århus’ lokaler.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments