Mandagsmøde: Ole Birk Olesen om sin tid i VU Århus
På mandag d. 11 oktober gæster Ole Birk Olesen VU Århus. Ole er primært kendt for sine skriverier på 180grader og diverse andre medier. Men før den tid, var han ivrig skribent for Liberal Besat, VU Århus’ medlemsblad. Han var aktiv VU’er med bl.a. Christoffer Arzrouni og han har gennem mange år været en aktiv skikkelse i VU Århus.
På mandag kigger han igen forbi – og tilbage – når han fortæller om, hvordan det hele foregik dengang Søren Pind var sort fløjkriger og Liberal Besat var et farligt blad, der blev forsøgt stoppet. Hvordan Venstre var et liberalt parti, og hvordan det ændrede sig til noget, som han ikke kunne forene sig med.
Så kom endelig ned i lokalerne på mandag, og tag gerne en ven eller veninden med! Mødet finder sted i VU Århus’ lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1. tv, 8000 Århus C, og starter kl. 19.
Vi ses!
Kommentarer
Powered by Facebook Comments