Reportage: Hizb-ut-Tahrir-uddeling
Fredag den 19. marts drog 5 VUere fra lokalerne. Målet var at sprede budskabet om mandagsmødet med Hizb-ut-Tahrir nu på mandag – midlet var flyers og plakater, der skulle uddeles på Viby Gymnasium og HF samt ved det nærliggende Damagerkollegie. Gymnasieeleverne tog godt imod de uddelte flyers, og en enkelt elev spurgte, hvad motivationen til mødet var. Motivationen er, at vi gerne vil blive klogere på, hvilket samfund Hizb-ut-Tahrir ønsker – dette synes vi nemlig tit går tabt i dæmoniseringen af de farlige ”mørkemænd”. ”Ahhh, det har i da egentlig ret i – ingen ved vil reelt, hvad de står for. Fedt initiativ!” lød svaret fra eleven.
Efter uddelingen ved gymnasiet tog vi videre til Damagerkollegiet, hvor der blev omdelt et par hundrede flyers til beboerne. Efter dette tog de udsendte VUere tilbage til lokalerne, hvor der blev drukket kakao og fortalt røverhistorier, inden vi brød op og tog hver til sit. Alt i alt en hyggelig morgen.
Husk mandagsmøde nu på mandag med Hizb-ut-Tahrir med start fra kl. 19.00 i Rosenkrantzgade 31, 1. tv. Vi ses!

Kommentarer
Powered by Facebook Comments