Reportage: Socialistisk fremtidsdystopi og mandagshygge i VU Århus

Mandag den 15. marts var på én gang en skræmmende og opløftende dag i VU Århus. En gruppe spændte unge VU’ere samledes denne dag for endelig at få syn for sagen og se filmatiseringen af Kurt Vonnegut’s socialistiske fremtidsdystopi. “2081″ med den lidet optimistiske tagline Everyone will finally be equal

Selve filmen fortæller historien om den yderste konsekvens af det socialistiske lighedsprojekt: Alles evner må holdes under laveste fællesnævner. Et samfund, hvor mennesker med alle sanser i behold og en almindelig intelligens påtvinges at bære vægte og andre anordninger, der forhindrer dem i at udleve deres potentiale og sørger for, at alle forbliver lige dårlige. De, der nægter at indordne sig beskrives ganske komisk som ‘underhandikappede og ekstremt farlige’ og har status af jaget vildt.

Efter den mundfuld var de fleste mere end møre til en øl i baren, mens en gruppe af alvorligt underhandikappede unge mennesker fortrak til mødelokalet og tog hul på en gang planlægning. Også de måtte dog til sidst bukke under for fristelsen og drikke en varm top i baren.

Endnu et hyggeligt mandagsmøde i VU Århus, der endte med højt humør ud på de små timer.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments