Reportage: Helmuth Nyborg om Religion og Intelligens

“Videnskaben vil altid tabe til religionen. Videnskaben kan kun forlænge dit liv med 5-7 år, mens religionen tilbyder dig evigt liv”

Sæsonens første mandagsmøde blev afholdt denne mandag, og VU Århus fik en god start! Godt 25 mennesker var mødt op for at høre om Helmuth Nyborgs studie i sammenhænge omkring intelligens. Den omstridte forskers resultater baserer sig primært på to tests med op til 15 mio. testdeltagere, og resultaterne viste, at mænd gennemsnitligt har en højere IQ end kvinder, og at hvides IQ gennemsnitligt er højere end sorte og hispanics. Netop fordi resultaterne afviger så meget fra, hvad der normalt opfattes som politisk korrekt at mene, så var det vigtigt for Helmuth Nyborg at understrege, at han selv var politisk neutral, og ikke troede på andet end empiri og tal.

Oplægget medførte en del debat, for hvad skulle man fra politisk side gøre. Alle andre faktorer ignoreret, så må det jo være i alles interesse, at et samfund har så høj en IQ som overhovedet muligt – bl.a. fordi kriminalitet og IQ er negativt korreleret, modsat IQ og indkomst, der er positivt korreleret. Mange forslag kom på bordet, bl.a. at man i det mindste kunne stoppe med at give folk økonomisk incitatment til at få børn. Altså såkaldt negativ eugenik.

Helmuth Nyborg er blevet kritiseret for uredelighed. Selv mener han, at meget af kritikken hænger sammen med, at han har fremlagt en række kontroversielle synspunkter. Ligesom han ikke mener, at han var blevet kritiseret, såfremt hans resultater viste, hvad der fra politisk side ville være at betegne som korrekt.

Alt i alt et super spændende mandagsmøde, der blev afsluttet med en opsang til fremtidige politikere (ingen nævnt, ingen glemt!), om at tage problemstillingen seriøst, fordi vi i sidste ende kunne risikere at ødelægge det samfund, som vi har opbygget.
Aftenen fortsatte med drengestreger og røverhistorier, og da undertegnede vendte snuden hjemad kl. halv fire, så var den sidste røverhistorie øjensynligt ikke fortalt!

Næste mandag tager vi i mod Uwe Max Jensen til en debat om kunst og kunstens rolle i samfundet. Et mandagsmøde, der helt sikkert er værd at lægge vejen forbi. Ses vi?

Kommentarer

Powered by Facebook Comments