Reportage: VU Århus Consensus
Denne uges mandagsmøde afveg fra tidligere mandagsmøder ved at være en decideret debataften uden oplægsholdere. PU-formanden havde hjemmefra forberedt en række scenarioer, hvor de kække VU’ere skulle sætte sig i en historisk situation, og derudfra forklare, hvordan de ville håndtere denne.
Eksempelvis lød et af scenarioerne: Du er præsident for USA d. 11/9-2001, hvor landet angribes af terrorister fra Taleban. Hvordan vil de reagere på angrebet rent udenrigspolitisk?
Det gennemgående træk ved de forskellige små cases var, at liberalismen ikke som sådan giver et entydigt svar. Diskussionen var i visse tilfælde helt oppe i det røde felt og ordstyrerne måtte faktisk også bede nogle af deltagerne pænt om, at tage diskussionen i baren senere, men det var dog ikke noget, som en kold øl og en god omgang Ib Grønbech i baren ikke kunne fikse, hvor der da også blev givet en omgang af et gavmildt medlem. Der blev pyntet op med julepynt og sunget fødselsdagssang.
Konklusionen må være, at man som liberal VU’er , ikke altid kan tage stilling udelukkende ud fra sin ideologi.
Næste mandag står den på noget mindre politik, og noget mere bordfodbold. Det er ved at være tiden, at nogen banker Leer, da han ellers vil gå gennem hele året som ubesejret i de officielle turneringer! Mød frisk.
Kommentarer
Powered by Facebook Comments