Læserbrev:Venstrefløjens foragt for folkestyret

Følgende læserbrev er skrevet af Jens Husted og har været bragt i BT.

Forleden kom det frem, at LO støtter Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten med stor pengebeløb mod, at nævnte partier til gengæld går til valg på bestemte mærkesager. Dette er udtryk for en sjælden foragt for det danske folkestyre. Det er imod fundamentale demokratiske principper, at man kan købe sig til politisk indflydelse, og derfor må det vække betænkelighed, at venstrefløjspartierne på den måde lader sig købe. Valgkamp koster penge, det er klart for enhver. Normal praksis er dog, at virksomheder og private støtter partier, hvis politik de har sympati for. Dette er imidlertid ikke tilfældet her, hvor fagbevægelsen har købt sig til direkte indflydelse. Derfor vil jeg gerne vide, om det er LO eller vælgerne, der bestemmer venstrefløjens politik?

Kommentarer

Powered by Facebook Comments