Reportage: Mini-lsk i Århus
Mandag aften var der mini lsk i VU-Århus. På mini-lsk skriver man ændringer til principprogram og resolutioner til det kommende landsstævne fra den 18.-20 september. Vi blev dog hurtigt enige om at kalde det Mega-lsk, da vi er så seje. Flemming “Flex” Kaasgaard ledte slagets gang med hård hånd.
Mange forskellige resolutioner blev diskuteret. Nogle få blev nedstemt og bliver stillet af enkeltpersoner mens både ændringer til principprogram samt adskillige resolutioner blev vedtaget. Der var både de mere humoristiske samt meget seriøse. Hvis du er nysgerrig efter, hvilke resolutioner der blev vedtaget i Århus må du vente til landsstævnet – endnu en god grund til at tilmelde dig via VUs webshop.
Efter den officielle del fortsatte hyggen i baren med bordfodbold og løs snak. Næste mandag er der traditionelt mandagsmøde fra kl 19.00. Vi ses
Kommentarer
Powered by Facebook Comments