Mandagsmøde: Mini-LSK
Mandag den 10. august åbner VU Århus op for det første mandagsmøde efter sommerferien. Mødet, der allerede starter klokken 18, er VU Århus’ årlige Mini-LSK, hvor vi skriver resolutioner frem mod landsstævnet i weekenden den 18-20. september. Dette er med andre ord aftnen, hvor der er mulighed for at påvirke VUs fremtidige politik! Vi skriver resolutionerne, og fremlægger dem derefter for hinanden til diskussion.
Bemærk, at vi starter allerede klokken 18.00, og fortsætter indtil sidste mand forlader lokalerne. Det hele finder sted i VU Århus’ lokaler i Rosenkrantzgade 1, 1. tv. Når vi har skrevet, diskuteret, forkastet eller vedtaget vil vi som vanligt drikke et par øl og spille bordfodbold! Vi ses!

Kommentarer
Powered by Facebook Comments