Reportage: VU-Århus Consensus

Mandag aften var VU-Århus i det realpolitiske hjørne. Vi havde ladet os inspirere af Copenhagen Consensus, og de knap 20 fremmødte VU’ere skulle prioritere en række udsagn ud fra. Der var 9 økonomiske og 9 ideologiske udsagn, der skulle prioriteres. De ni økonomisk var i bedste VU-Århus stil ting der skulle afskaffes, nemlig efterløn, topskat, boligstøtte, SP-ordning, adfærdsregulerende afgifter, feriekontoen, boligstøtte, SU’en og kulturstøtten. Tre grupper kom frem til deres prioriteringer efter heftig debat, hvorefter prioriteringerne blev vægtet. Resultatet blev som følger:
De fremmødte i VU-Århus denne aften prioriterede at afskaffe i følgende rækkefølge:

- topskatten
- efterlønnen
- kulturstøtten
- ældrechecken
- SP-ordningen
- feriekonto og boligstøtte blev ligeligt prioriteret
- børnechecken
- SU’en

Consensus

De unge VU’ere skulle også prioritere ni ideologiske områder. De var som følger: adskil kirke og stat, privatiser DR, afskaf adfærdsregulerende afgifter, legaliser hash, afskaf rygeloven, mindre overvågning, opret et frihedsministerium, begræns EU og afskaf værnepligten. Prioriteringen blev som følger:
- adskil kirke og stat
- afskaf værnepligten
- privatiser DR
- Begræns EU
- afskaf adfærdsregulerende afgifter
- legaliser hash
- afskaf rygeforbuddet
- opret et frihedsministerium
- mindre overvågning

Debatten var livlig og arrangementet var vellykket og gav en god mulighed for at diskutere politik. Efter den formelle del blev baren åbnet, og særligt Claire var i højt humør efter at have afleveret speciale. Tillykke med det! Da undertegnede forlod lokalet havde nogle feststemte VU’ere fået selskab af nogle RU’ere i godt humør. Rygtet siger, at det blev meget sent eller tidligt om man vil for nogle af dem…

Kommentarer

Powered by Facebook Comments