Visualiseringens seksuelle soveværelsespornografi

Følgende essay er skrevet af Dorthe G. Thomsen.

Pornografi defineres ifølge Nudansk ordbog som ”billeder eller fortællinger med seksuelt indhold som skal virke ophidsende”. Begrebet gøres normativt i det det handler om følelser og tanker, der vækkes af forskelligartede stimuli. Selve pornografien frigives i 1969 og flere feminister raser.

Men hvorfor bryder feministerne sig ikke om pornografien? Har kvindekampen og hele frihedskampen ikke handlet om netop at kunne sige, gøre, tænke og se hvad man vil, inden for rimelighedens grænser? Kan pornografien ikke ses som en fremstilling af mænd og kvinder i naturlige og helt reelle seksuelle situationer? Ud fra et feministisk synspunkt kan der både svares jo og nej på dette spørgsmål.

Pornoen kan ses som en fremstilling af det obskøne – det uanstændige – af seksualiteten. Som en undertrykkelse af kvinden som sådan. Det pornografiske materiale siges at have  en demoraliserende effekt på dens tilskuere i det man kan frygte at visualiseringerne af seksualiteten virkeliggøres i soveværelset.  Eftersom at pornografien og dermed seksualiseringen af kvinden fordrer til et hierarki mellem kønnene, er det dybt uforeneligt med feminismen. Kvinder i pornofilm udstilles til at nyde undertrykkelsen og dette breder sig netop ud i de små hjem, hvor kvinden som sådan kommer til at fremstå underdanig – som en genstand for mandens seksuelle lyster. Pornoen og virkelighedens soveværelseseskapader bliver dermed forenelige på bekostning af kvindens værdighed.

Men handlede frigørelsen, kvinde- og frihedskampen ikke om at vriste sig fri af moralens tunge lænker og lade tankerne, følelserne og friheden flyde? Ved at gå imod pornografien, modsætter man sig så ikke dermed grundstenen i det liberale demokrati – ytringsfriheden? Nej, ville nogle feminister mene, da ytringsfriheden går ud på at udvikle samfundsfremmende ideer. Pornografi, med alt hvad dertil hører fremmer ikke noget som helst. Ingen gøres klogere eller oplyses af to eller flere menneskers seksuelle virkeliggørelse af fantasier.

Samtidig kan man argumentere for at pornografi avler vold. Både mod de medvirkende kvinder og mod kvinderne til de mænd, som bruger pornografien, da disse kan få ”gode ideer”. Andre feminister ville dog sige at overgreb og lign. allerede er forbudt. Det er volden og ikke pornografien som sådan der er problemet.

Her bevæger vi os over til en del af feminismen, der kan argumentere for pornografien. Pornografi kan nemlig også ses som et udtryk for seksuel nydelse fra begge parters side. Dog vil de feminister, der mener at pornografi undertrykker kvinderne bare sige at det materiale, som udtrykker beggesidet nydelse, ikke er porno, men erotik. Det bliver dermed en kamp om ord og definitioner snarere end en kamp for feminismens hoved-idé om at fjerne skellet mellem kønnene. For på den anden side vil feministerne, der synes pornografi er i orden sige, at nok forårsages en lille del af volden pga. pornografiens visualisering af den – men den rette måde må være at nedkæmpe vold i stedet for pornografi som sådan. Dog erkender de at problemet med pornografi kan være, at pornofilm hjælper til at gøre vold mod kvinder normalt og sexet. Men hvis man, efter Mills skadesprincip, siger at man må gøre hvad man vil (se/producere/medvirke i pornofilm) blot man ikke skader andre (yder vold eller undertrykkelse mod kvinder) er det så ikke okay?

-          Kan pornografien ikke ses som en form for seksuel ytringsfrihed for kvinderne?