Reportage: Økonomia på besøg

Mandag den 30. marts havde VU Århus besøg af folkene bag økonomia.dk. Emnet var den østrigske skole, der sandsynligvis er den mest kompromisløse afvisning af statens indblanding på markedet. Gennemgangen var grundig og omhandlede blandt andet det grundlæggende menneskesyn, der ligger til grund for teorien, ligesom de mere specifikke tanker blev gennemgået. Derudover blev den teoretiske gennemgang omsat til en lavpraktisk gennemgang af finanskrisen – herunder hvordan østrigerne ville undgå kriser i fremtiden.

DSCF2806
 

Mødet havde stor opbakning fra såvel VUere som KUere. Således var cirka 40 mennesker mødt op til oplægget – herunder en håndfuld fra Konservativ Ungdom i Herning! Efter oplægget gik de fremmødte i baren, hvor den ene øl blev skyllet ned med den næste. Liv og glade dag da oplægsholderne, KUere og VUere indtog baren med god gejst og voldsom tørst: klokken 3.3o, da undertegnede forlod lokalerne, var der således stadig liv i baren – respekt! Tilbage er der bare at sige mange tak til Økonomia for at kigge forbi til endnu en glad mandag i VU Århus. Du kan læse meget mere om Økonomia og den østrigske skole på www.økonomia.dk!

DSCF2802

Kommentarer

Powered by Facebook Comments