Læserbrev: Marxismens forbrydelser belyses

Følgende læserbrev er skrevet af Kristian Leer, Formand VU-Århus:

Politikens netavis (17/3) beretter, at der skal åbne et nyt museum om marxismens rædsler i Danmark. Formålet med museet er ifølge initiativtager Finn Möbius at oplyse flere unge om marxismens forbrydelser, da kun få unge kender til disse.
Jeg kan kun støtte op om dette initiativ og tanken bag. Det er vigtigt, at unge såvel som gamle oplyses om marxismens og kommunismens forbrydelser, så man ikke ser disse gentaget. Ligesom vi alle bør tage afstand til nazismens forbrydelser, bør vi også tage afstand til marxismens forbrydelser som man så i blandt andet Sovjetunionen, Cambodja og Cuba.
Jeg håber, at medlemmer af Enhedslisten, SF og deres ungdomspartier vil besøge museet, når dette er åbnet. Måske de vil blive klogere og forhåbentlig ændre nogle af deres holdninger, der jo stadig er inspireret af kommunismen og marxismen.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments