Ytringsfriheden er nazismens værste fjende
Følgende læserbrev er skrevet af Jens Husted og blev bragt i Århus Stiftstidende d. 22. februar:
I VU Århus har vi altid ment, at frisind, demokrati og ytringsfrihed er en fundamental del af vores samfund. Disse er alle værdier, som DNSB forsøger at bekæmpe og ulovliggøre.
Efter mødet med DNSB står det lysende klart, hvorfor det var så rigtigt at holde mødet: Ytringsfriheden er i sandhed nazismens værste fjende. Når nazisterne påstår, at demokrati og frihed er underlegen i forhold til racisme og had, så udstiller de sig selv mere, end noget argument er i stand til.
Lad os få nazisterne frem i lyset: ubehageligheder forsvinder ikke ved at gemme dem væk. Lad dem komme frem, så vi kan høre, hvad de står for. Lad os afmystificere dem. Lad os få deres vanvittige tanker frem i lyset. Lad os debattere med dem. Kun på den måde kan vi imødegå dem med gode argumenter og sund fornuft. Kun på den måde kan vi bekæmpe nazismen.
Kommentarer
Powered by Facebook Comments