Reportage: Kasper Elbjørn i VU Århus

Mandagsmødet den 23. februar handlede endnu engang om det forestående valg til Europa-Parlamentet, da VU Århus’ medlemmer denne aften havde mulighed for at høre Kasper Elbjørn fortælle om sit kandidatur og bevæggrunden for det. EU-skeptikerne var sædvanen tro talrige, men Elbjørn havde et velfunderet liberalt forsvar for at stille op til Europa-parlamentet.

Kasper Elbjørn i Århus

Det blev til godt en halv times oplæg om, hvad Kasper Elbjørn har af ambitioner for EU, og hvorfor han tror på projektet. Her blev der præsenteret pro EU argumenter som den frihandel, der er internt i Europa, at EUer med til at nedbryde barrierer mellem mennesker og markeder, og en ambition om et EU uafhængigt af olie og naturgas fra lande udenfor Europa.

Kasper Elbjørn i Århus

Kritiske røster fra salen  angreb EU for at lave unødvendige regulerings- og støttordninger og for at være for uambitiøst et projekt, hvad angår global frihandel. Disse fik imidlertid svar på tiltale, idet Elbjørn indrømmede, at der er lang vej igen, før det liberale og EU kan kombineres men samtidig påpegede, at det er bedre at påvirke EU i den rigtige retning end at melde sig ud af selskabet og dermed placere sig selv udenfor indflydelse på det europæiske samarbejdes fremtid.

Efter mødet var der som altid liv og glade dage i baren, og på trods af, at formandsskabet ikke var repræsenteret efter 22:47, rygtes det, at de sidste VU’ere var i byen til langt efter midnat.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments