Reportage: Jarl Cordua
Ca. 20 VU-medlemmer mødte op til mandagsmødet med Jarl Cordua, der gennem sin blog deler sine observationer om det politiske Danmark og giver sine bud på fremtiden. Jarl fortalte om vidt og meget omkring den økonomiske “krise” og hans bud på, hvad den ville betyde for Christiansborg, såvel regering, støttepartier som opposition.
Jarl kom således indover de gode gamle dage (før Fogh-Hjort-regimet), hvor skattelettelser og mindre offentlig sektor var acceptabelt, over, hvordan den økonomiske krise påvirker samfundet, den amerikanske bilfabrikkers kommende konkurs, til, hvad vil politikerne så gøre med en kommende recession på vej. Desuden kunne Jarl give tidlige, små julegave til liberale sjæle, da han mente, at politikkerne er nød til at give reele skattelettelser for at skabe den nødvendige vækst.
Undervejs stilte Jarl det store spørgsmål mht. om politikkerne ville bruge skattelettelser eller offentligt forbrug til at ‘kick-starte’ økonomien: “Hvor er der ikke et behov i den offentlige sektor?”. Svaret var nok en såkaldt Obama model, hvor man både gav skattelettelser og smed flere penge ud i det store sorte hul – også kendt som offentligt forbrug.
Jarl havde også et par spændende fortællinger fra Venstres interne miljø samt Venstres historie, men de tåler nok ikke hjemmesidens lys. Jarl var dog sikker på, at Anders Fogh ikke sad som statsminister til nytår 2009.
Note: Husk juleafslutning næste mandag.

Kommentarer
Powered by Facebook Comments