Anders Samuelsen fra Liberal Alliance på besøg
Over 30 spændte medlemmer befandt sig denne aften i VU Århus’ lokaler, mens den første danske sne faldt udenfor. Anders Samuelsen var nemlig inviteret denne aften, og mange glædede sig. Liberal alliance har på det seneste været ude med mange liberale udmeldinger – Især på skatteområdet. LA´s principprogram, minder til forveksling om VU´s, men kan det virkelig passe at der findes et liberalt parti i folketinget? Det ville mange gerne have svar på.
Anders Samuelsen lagde ud med lidt historieundervisning. Han fortalte om, hvordan Danmark var gået fra at være et relativt liberalt samfund med en fri grundlov, til en socialistisk velfærdsstat, og nu er endt som en risikofri stat, hvor alt fra chokoladefrøer til hundeejere tages op i folketinget. I forhold til VU´s moderparti vil Liberal Alliance ændre dette i en reformpræget retning, og det er der mange fra VU Århus, som er enige i. Nogle har dog stadig sin tvivl.Men hvad vil Liberal Alliance enlig?
- Færre regler
- Mere tillid (til det enkelte menneske)
- Max 40 % i skat
Dette var de hovedpunkter, som Anders Samuelsen fortalte om, og det lød til at han vil gøre meget for at få det gennemført, trods meget modstand. Men så længe at Venstre og Konservative er under tøflen hos DF, bliver disse liberale tiltag nok desværre ikke en realitet.Alt i alt var det et positivt Mandagsmøde, som nu er fortid, og med Liberal Alliances hjælp vil VU´ere måske også opleve en positiv, liberal fremtid.


Kommentarer
Powered by Facebook Comments