Mandagsmøde: Anders Samuelsen på besøg
Anders Samuelsen, Liberal Alliances politiske ordfører, gæster VU Århus mandag den 24. november. Anders, der må betegnes som hovedarkitekten bag Liberal Alliances ganske liberale principprogram, vil fortælle om sine ideer for fremtidens liberale Danmark. Som hovedtaler for skattelettelser, gennemgribende reformer af den offentlige sektor samt afskaffelse af det danske lighedstyranni må Anders betegnes som den ubetinget mest liberale røst i Folketinget. Derfor sætter vi Anders Samuelsen stævne til en snak om Liberal Alliance, Danmarks fremtid, ideologi og visioner – alt sammen i VU Århus’ lokaler klokken 19.00.
Efter oplægget vil der – sædvanen tro – være øl og bordfodbold i lokalerne. Vi glæder os til at se dig!
Kommentarer
Powered by Facebook Comments