Reportage: Jacob Jensen kiggede forbi
Mandag den 27. oktober kiggede Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, forbi. Jacob fortalte om sine tiltag som erhvervsordfører, hvor han blandt andet har været initiativtager til et ganske liberalt erhvervsoplæg, der rummer flere glimrende tiltag. Omkring 20 friske VUere var mødt frem for at høre Jacob. Efter cirka 25 minutters oplæg gik foredraget over i en debat, hvor mangt og meget blev diskuteret. Således blev der spurgt ind til Jacobs tanker og ideer om såvel topskat, kirkeministerium og DSB. Jacob kom med flere friske udmeldinger, hvilket i den grad skabte glæde og optimisme blandt de fremmødte. Danmarks Radio blev også diskuteret, hvor Jakob ligeledes kom med fornuftige udmeldinger omkring medielicensen, der som bekendt er en torn i øjet på mange liberale sjæle..
Efter selve oplægget gik mandagsmødet over i øl og bordfodbold, ligesom der blev hygget i sofaen. Cognacen blev også fundet frem, hvilket naturligvis skabte liv og glade dage blandt de tilstedeværende. Vil du også være med i festen? Næste uge bliver en rigtig VU-uge: således vil der være arrangementer både mandag og tirsdag. Mandag kigger VUs udenrigsordfører, Adam Jørring, forbi. Adam vil fortælle om det amerikanske valg. Tirsdag den 4. november skal slaget stå: McCain vs. Obama. Vi følger aftnen på storskærm. Mere info vil tilgå snarest! Husk også PU-møde torsdag den 6. november!
Kommentarer
Powered by Facebook Comments