Læserbrev: Den forkerte krise-kur

Følgende læserbrev er skrevet af Jakob Brix, medlem af VU-Århus. Det blev bragt i JP den 20/10.

I sin ordførertale ved Folketingets åbning forudså Helle Thorning-Schmidt (S) stigende arbejdsløshed og kritiserede regeringen for at føre en uansvarlig økonomisk politik.

Ifølge HTS skal danskerne nu til – i form af finanskrise og stigende arbejdsløshed – at betale prisen.

Som et modtræk vil S fjerne alle planer om skattelettelser og lade pensionister tjene mere, før de mister retten til offentlige ydelser.

HTS glemmer imidlertid, at en større velfærdsstat rammes endnu hårdere af arbejdsløshed. Med høje skattetakster og de tilhørende høje overførselsindkomster betyder arbejdsløshed nemlig både mistede skatteindtægter og store udgifter til kontanthjælp og dagpenge.

I stedet for at lade pensionister yde mere uden økonomiske sanktioner bør man give skattelettelser til alle og sænke overførselsindkomsterne.

Dette vil medføre større incitament til at arbejde og gøre staten mindre følsom over for arbejdsløshed. Det er præcist, hvad der skal til for at imødegå finanskrisen.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments