Reportage: Besøg af Silba

Mandag aften havde vi besøg af Silba til en snak om deres organisation og den opolitiske situation i Østeuropa. Tidligere bestyrelsesmedlem Martynas startede med at fortælle lidt om Silba, der har cirka 300 medlemmer på landsplan og 35 i Århus. De arbejder for at sprede demokrati og demokratiforståelse i Østeuropa. De særlige indsatsområder er i øjeblikket Baltikum og Kaukasus. Silba fotæller om organisationen ved oplæg som i VU-Århus, mens de i de østeuropæiske lande særligt arbejder som valgobservatører. Hvis man melder sig ind i Silba er der god mulighed for at komme med på en af de mange ture som valgobservatør.

DSCF1367

Silba havde medbragt lidt godt til ganen i form af en georgisk vin og noget litausk vodka. Det var en ganske god ide, da vinen smagte udmærket. Generelt fik man indtrykket af, at sprut og særligt vodka betød en del for arbejdet i Silba og i Østeuropa. Som Matynas sagde “Vodka er vejen til demokrati, for man kommer hinanden ved over en vodka.” Der blev da også lige tid til at fortælle en lille historie fra VU-Århus’ grand old man, Rune Meldgaard, møde med den farlige vodka. Historien vil dog af gode grunde ikke blive gengivet her.

Efter en lille drikkepause fortalte den anden repræsentant for Silba, Kristian, om hvordan det er at rejse i Østeuropa og hvordan det er at være valgobservatør. Han var selv observatør i Hviderusland i 2006, hvor observatørerne dog efterhånden blev smidt ud af landet igen. Kristians hold var det sidste der blev smidt ud, så det var han meget stolt af. Tidligere landsformand i VU, Karsten Lauritzen, var til gengæld en af dem, der blev smidt hurtigt ud.

Det var et godt oplæg fra Silba med en god introduktion til foreningen og den politiske situation i Østeuropa. Et medlemsskab koster kun 100 kr, og så har man mulighed for at komme med på flere af de spændende turer som valgobservatør. Så smut forbi silba.dk og se nærmere.

Efter oplægget var der som altid hygge i baren, bordfodbold og som noget helt nyt blev der slået søm i i vores nye træblok. Det sidste endte i en drabelig dyst mellem Shanta og Esben mod Rune og Mark. Førstnævnte hold vandt, hvilket resulterede i følgende billede.

DSCF1379

Kommentarer

Powered by Facebook Comments