Dag 5: Flemming, fugl og freak

Dag 5 udviklede sig lidt anderledes, end vi havde ventet. Vi fik godt nok arbejdet videre på baren, ryddet mere op og malet med guld i baren. Men omkring kl. 14.00 satte en freak dagsordenen. Således kom en ældre mand brasende ind i lokalerne og gik amok. Vi skulle fjerne vores storskrald inden for 2 dage, ellers ville han pusse sin advokat på os. Manden var vel at mærke fra Dansk Supermarked, der ejer vores byning, så vi hørte efter. Derfor gik Flex og Leer ned og lejede en varevogn for at fjerne storskrald. På vejen var der dog en fugl, der havde set sig ondt på Flemming. Hans t-shirt var således ikke til pæn brug efterfølgende…

Billede001

Vi fik smadret nogle møbler og kørt det på lossepladsen, men det tog nogle timer. Efterfølgende gik pigerne i køkkenet og lavede mad. For en gang skyld var der ikke spaghetti og kødsovs på menuen. Flemming har fået en ny t-shirt på, og vi er klar til aftenens og nattens strabadser…

Billede000

Kommentarer

Powered by Facebook Comments