Kandidater, cognac og højt humør

Mandag aften var på mange måder en speciel aften i VU-Århus. Først og fremmest var det sidste mandagsmøde før sommerferien, hvilket var ret trist. Men derudover var vi så priviligerede at have besøg af hele syv af de otte kandidater til VUs forretningsudvalg, der vælges på sommerens landsstævne. Kandidaterne fik muligheden for at præsentere sig selv og ikke mindst deres ynglings-cognac. Det resulterede i, at de godt 40 fremmødte VU’ere fik kastet 7 flasker sprut og en fra henholdsvis formand Thomas Banke og næstformand Mette Bode i hovedet…Det sker bestemt heller ikke hver mandag!

Godt 40 VU’ere havde valgt at bruge deres mandag aften godt VU-selskab, så lokalerne var fyldt op. Heriblandt gode folk fra Herning, Randers og endda København. Dejligt med et besøg! Aftenens møde startede med overrakkelsen af “Den gyldne telefon” til VU-Århus’ medlemsansvarlige Alexander Harkink, der har gjort en kæmpe indsats for foreningen. Alexander flytter til København til sommeren, så mon ikke vores venskabs-forening kan få gavn af Alexanders humør og arbejdsindsats. Endnu engang tak for hjælpen herfra.

Kandidatsmagning 018

Herefter overtog den strenge med retfærdige ordstyrer Flemming Kaasgaard ordet. På skift fik FU-kandidaterne mulighed for at præsentere deres ynglingscognac og fortælle lidt om sig selv. Flere af kandidaterne havde dog af forskellige grunde valgt andre drikke end cognac. Kontroversielt… De kandidater der gav cognac havde tydeligvis forskellig viden på området. Eksempelvis lagde Lars Friis Farsøe ud med at sige “Jeg aner intet om cognac, men det er vist den man plejer at drikke i VU-Århus.” Lars var i øvrigt mindre kæk denne aften efter en våd tur til VU-Randers aftenen før.

Kandidatsmagning 049

Efter kandidaterne havde præsenteret dem selv, deres mærkesager og deres motivation til at stille op til FU, var der åbent for spørgsmål fra såvel tilhørerne som ordstyrer Kaasgaard. Debatten kom vidt omkring VUs kampagner, IT-udvikling, arbejdet i Politisk Udvalg og vigtigst af alt hvilken lokalforening kandidaterne synes er den sejeste. Svarene var blandede, men tidligere Chief i Randers, Frederik Storgaard Simonsen, fik et varmt bifald med den klare udmelding om at det er VU-Århus. Debatten var seriøs men også præget af humoristiske bemærkninger og en god stemning. Tak til kandidaterne for deres fremmøde!

Kandidatsmagning 057

Efter den seriøse del af mandagsmødet fortsatte aftenen omkring baren og bordfodboldbordet. Stemningen var i top, og de mange VU’ere fik rig lejlighed til at ønske hinanden god sommerferie. Aftenen sluttede ved 5-tiden, hvor de tilbageværende lukkede og slukkede – med tidligere formand for VU-Århus, Martin Pedersen, sovende på sofaen…

Tak for en god aften til alle!

Husk VU-Århus holder sommeruge den 5. til 12. juli med afslutning med en fest om aftenen den 12. Programmet følger en af de kommende dage.

Kommentarer

Powered by Facebook Comments