Mandagsmøde: Påskehygge i VU-Århus
Påsken betyder ikke, at VU-Århus ligger stille. Tværtimod vil vi på det næste mandagsmøde vil vi fejre påsken. Derfor inviterer vi til påskehygge. Denne mandag vil der derfor ikke være oplægsholdere. Derimod vil der være påskehygge i form af påskeæg, æg der skal pustes og æg der skal blandes sammen med bacon på en stegepande, hvorefter det selvfølgelig kan indtages af de glade VU’ere.
Så kom ned til en hyggeaften på mandag i VU-Århus og ønsk de andre VU’ere god påske. Derudover vil der som altid være mulighed for bordfodbold og alt det andet hygge, der hører sig til i VU-Århus. Så det er svært at sige, hvornår påskehyggen slutter denne mandag.
VU-Århus vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en god påske!

Kommentarer
Powered by Facebook Comments