Tilmeld dig kombi-kursus!

Nu er det tid til at tilmelde sig et af VUs sidste kombi-kurser. Således holder Venstres Ungdom den 29.-30. marts et kombi-kursus i Ålborg. Kurserne giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer på forskellige områder ved at følge en af kursets linjer. Derudover er der ganske gode fester lørdag aften, hvor man kan snakke med mange andre VU’ere fra hele landet. Så der er flere gode grunde til at tage med til et kombi-kursus.

Kombi-kurset i Ålborg har forskellige linjer. Du kan tilmelde dig en af linjerne, som du følger både lørdag og søndag. Følgende linjer er oprettet i Ålborg:

  • Intro og ideologi
  • Politisk linje: tema om Mellemøsten
  • Husmorlinjen
  • Tale og argumentation
  • Giv VU en hånd/Phonerlinie: Kom med til nedsat pris

Du kan læse mere om linjerne og tilmelde dig på VUs webshop ved at følge linket: Gå til VUs webshop.

Hvis det er første gang du skal på kombi-kurset er deltagelsen gratis. I så fald skal du oplyse VUs sekretariat om, at det er din første gang på kursus. Du kan kontakte sekretariatet ved at skrive til service@vu.dk eller på tlf. 70235151.

Selvom det ikke er din første gang på kursus, betaler VU rejserefusion for alle udgifter over 100 kr. Du skal altså selv betale de første 100 kr. for transporten, hvorefter VU betaler resten (husk at gemme billetterne som bilag). Der vil selvfølgelig blive arrangeret fællestransport i tog fra Århus til Ålborg af VU Århus.

Du kan læse mere om kurset og hvem der kommer på facebook her: Gå til facebook.

Deadline for tilmelding til kombi-kurset er mandag den 24/3.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer om kurset kan du kontakte formand for VU-Århus, Kristian Leer, på 21258366 eller leer@vu.dk eller ringe til sekretariatet.

Håber vi ses på kombi-kursus i Ålborg!

Kommentarer

Powered by Facebook Comments