Reportage fra generalforsamling i ÅUF
To medlemmer fra VU-aarhus, Skovsgaard og vores kære PU formand Thomas, var mødt op til generalforsamlingen i ÅUF en kold torsdag aften.
Der gik ikke lang tid før vi havde fundet sammen ved et bord med KU’erne. Selvom der var seriøse taler og seriøse afstemninger igennem hele tre timer, formåede vi at holde humøret højt.
På bordet var der en opstillet én enkelt øl pr. person. Efter også at have tømt nabobordet, fandt vi hurtigt vej til kasserne nede bag ved lokalet, hvorefter vi kunne forsyne os selv. Dette fik en klapsalve i gang. I pausen blev der endvidere disket op med sandwich.
Der var ikke megen kamp om de forskellige poster til bestyrelsen, da det hele blev aftalt i grupper, og derfor var der en rygende enighed om alt og alle. Afstemningssedlerne vi havde fået udleveret forblev derfor blanke. Afstemningen forløb altså gnidningsfrit og uden de store overvejelser. Derfor kan man kun sige generalforsamlingen i ÅUF var en succes, og vi deltagere gerne en anden gang ÅUF arrangerer noget.


Kommentarer
Powered by Facebook Comments