Fredagshygge i VU-Randers

Fredag aften afholdte VU-Randers et introduktionsarrangement for de mange nye interessanter, de havde fået i forbindelse med den velbesøgte Randers-messe sidste weekend. VU-Århus var også repræsenteret til arrangementet.

Introduktionsarrangementet var en blanding af et seriøst politisk/ideologisk oplæg ved et af VUs rutinerede medlemmer, nemlig tidligere socialordfører (og meget andet) Rolf Liljegren. Rolf tog os med ud i liberalismens afkroge, og stillede ligeledes alternativet op i form af Hitler, Stalin og Pol Pot. Godt 20 mennesker havde valgt at bruge denne fredag aften i VU-Randers’ lokaler, og de blev bestemt ikke skuffede over Rolfs oplæg.

Billeder 001

Efter Rolfs gode oplæg, blev der traditionen tro åbnet for baren. VU-Randers havde før arrangementet reklameret med liberale/lave priser, men det havde de åbenbart ikke i sinde at overholde. Det lykkedes dog for VU-Århus’ ivrige (og tørstige) deltagere at presse prisen ned på nogle af de våde varer. Hvis man betragter det salg, der kom ud af denne prisnedsættelse, er VU-Randers nok ikke kede af det. Til gengæld var særligt VU-Århus’ kasserer en smule træt dagen efter. Som en sidebemærkning skal nævnes, at der under VU-Randers’ lokaler var en voldsom fest i gang for Kosovos selvstændighed. Et par af deltagerne fra den fest vovede sig da også op til VU-festen, men gik vist hurtigt igen…

Det var et meget imponerende arrangement fra VU-Randers: stort fremmøde, et godt oplæg og til sidst også liberale priser. Inviter endelig VU-Århus en anden gang!

[flickr]set: 72157603970465301[/flickr]

Kommentarer

Powered by Facebook Comments