Formandens beretning 2008
Når vi ser tilbage på VU i det sidste år – så er der en ting der står på de fleste læber, nu kunne man fristes til at tro at det var Dreher – for der er i hvert fald blevet langet over 3000 af dem over bardisken. Det har været en smuk epoke – men som desværre nok snart slutter. Det skyldes at importøren snart lukker sit firma, så det er ved at være sidste chance.
Så kunne man tro det var bacon, for der er også blevet indtaget mange kilo af denne herlige opfindelse. Det er blevet stegt, bagt, svøbt, spist, drukket og så er der blevet lavet digte om det, sunget sonader, hymner, sange, holdt taler og det er blevet elsket.
Bordfodbold kunne også være et godt bud, da det har ført til glæde, gråd, råben, traumer, skældsord, jubel, dans og meget mere.
My Secret Lover – you are under cover. Det er jo ikke bare i VU – det er på verdensplan.
Røde teatergøglere fyldte meget i pressen i et par dage, hvor både Arbejderen og 180grader og alt i mellem lige pludselig gerne ville snakke ideologi med – men så meget fyldte det heller ikke i hele året – og er heller ikke det jeg søger.
Facebook er også et fænomen vi (eller jeg i hvert) har været glade for – og vi er også den lokalforening der har klart flest med i vores gruppe. Jeg kan også på linie med Anders Fogh også sige at jeg har 331 venner. Men dette er ikke noget der hører fortiden til… Det er fremtiden.
Det er heller ikke mandagsmøder jeg leder efter – for der har været rigtig mange af og der har været mange spændende personer forbi – og så skulle der have været et par ministrer forbi – men de kom ikke. Det er noget vi må have til gode til dette år. Den første minister kommer i hvert fald komme på torsdag.
Nogle personer vil nok snart begynde at tænke FREAK – men det er heller ikke det ord jeg leder efter. Det ord der står på alles læber er selvfølgelig valg.
Jeg blev genvalgt til formand, jeg blev valgt til landsstyrelsen, vi fik valgt folk i bestyrelsen to gange, Thomas Banke blev valgt til ny formand for VU. Det mest betydningsfulde valg må nok være at VU-Århus endelig blev valgt til Årets VU-forening igen. Det er en titel der i mange år er blevet besudlet af VU foreninger rundt omkring i landet – men nu er den endelig vendt hjem der hvor den hører til. For den hører til i en forening der er Mega Fucking Street.
For i VU-Århus der har vi vist at vi kan gøre det endnu bedre. Vi nåede på et tidspunkt at være den største forening i landet, men det fik København til at fusionere med en anden forening. Vi var dem der var flest til alle kurser og landsstævnet, vi har lanceret en ny hjemmeside (og til trods for lidt indkørselsvanskeligheder) så er der kommet 9 gange så mange nyheder/artikler og opdateringer end på vu.dk. Den nye side har siden nytår haft 5000 hits og 700 unikke besøgende – og det er endda i en periode uden mandagsmøder.
Vi har gjort det rigtig godt på rigtig mange områder. Det har været fantastisk at være med til at drive denne forening, jeg har i hvert fald fået rigtig mange gode oplevelser og er blevet mange erfaringer rigere. Det er dog vigtigt at vi hele tiden er tænker innovativt, bryder grænser og kan forny os selv. Derfor er det også på tide, at jeg lader andre kræfter komme til – og jeg håber at den nye bestyrelse og den nye formand vil kunne drive foreningen endnu videre.
I øvrigt må jeg nok også hellere sige, at i 2007 også været folketingsvalg – hvor venstre gik tilbage igen, men at vi vandt valget… Tak for ordet, tak for de I lyttede og tak for den tillid i har vist mig. Og tak for, at I er mega fucking FREAK/Street
Kommentarer
Powered by Facebook Comments