Velfærdsministerium – nej tak

Af Kristian Leer, Næstformand i VU-Århus

Velfærdshysteriet nåede med oprettelsen af Velfærdsministeriet nye højder. Af taktiske grunde har Statsministeren åbenbart set det som en nødvendighed at have et mere velfærds-venligt ansigt. Men hvorfor dette massive fokus på velfærd?

Velfærd var et af de mest diskuterede emner i valgkampen. Kampen stod mellem oppositionen og regeringen og handlede om, hvem der kunne love flest penge til velfærd. Den borgerlige, liberale regering pralede med, at den havde brugt 40 milliarder på velfærd, og havde i sinde at bruge mange flere milliarder gennem kvalitetsreformen. Og regeringen holder, hvad den lover. Derfor står der i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund”, at man har afsat 60 milliarder ekstra til offentligt forbrug. Men vil vi ikke alle have mere velfærd?

Svaret på ovenstående spørgsmål er for et liberalt sindet menneske et rungende nej. Problemet er, at der i den offentlige debat er sat lighedstegn mellem offentligt forbrug og velfærd. Denne definition vidner om en perverteret statsfikseret holdning om, at staten ved, hvad der er velfærd for borgeren. Det er samtidig accepten af denne tilgang til velfærd, der fik mange tusinde danskere til at råbe på mere velfærd ved velfærdsdemonstrationerne den 2. oktober. Men man kan ikke bebrejde folket denne opfattelse af velfærd, når samtlige politikere snakker i munden på hinanden om flere penge til velfærd.

Den nuværende såkaldt borgerlige, liberale regering har accepteret, at velfærd er lig offentligt forbrug, og at mere velfærd er godt. Oprettelsen af et velfærdsministerium er et tydeligt tegn på denne accept. I stedet burde regeringen anerkende, at det enkelte individ er bedst til at vurdere, hvad der er velfærd for denne. Derfor burde regeringen arbejde for mere frihed til den enkelte, så man selv kan bestemme, hvad der er velfærd.

Min anbefaling til regeringen er: lad vær med at sætte lighedstegn mellem velfærd og offentligt forbrug. Hvis I skal oprette et nyt ministerium, vil et Frihedsministerium være på sin plads. Det skal i så fald have til opgave at fremme økonomisk og personlig frihed og mindske det statslige formynderi. Der er nok at tage fat på.