Den Sorte Boks: Anarko-Kapitalisme i det internationale samfund
Af Martin Pedersen
En tilfældig vinter dag tænkte endnu engang på etableringen af et anarko-kapitalistisk samfund. Jeg kom til at tænke på hvorledes det internationalesamfund ville forholde sig til et frit samfund, og jeg blev skræmt, da jeg tænkte et par scenarier igennem. Det internationalesamfund er skruet sådan sammen, at man skal have et minimalt sæt af grundværdier tilfælles, før man kan være med i legen. Mange ville på stående fod tro, at jeg henførte til menneskerettigheder, ejendomsret eller andre frihedsorienterede rettigheder – men nej, jeg tænker på det fælles værdigrundlag om tvang og undertrykkelse. Før man kan blive anerkendt, som spiller i det internationale samfund, skal man have en stat – hvilket f.eks. manifesteres i kravet om, at man skal have diplomater (læs: offentligt ansatte), før man overhovedet kan få anerkendt et områdes suverænitet. Herved er den grundlæggende spilleregel, at man bygger et tvangskollektivistisk samfund op omkring en stat, hvorefter den kan få suverænitet. Mennesker er per definition underlagt en stat.
Mange tror, at når jeg taler for et anarko-kapitalistisk samfund, så vil jeg ændre det danske samfund – men jeg er nu så meget realist, at jeg har opgivet den kamp. Jeg forestiller mig derimod, at en kapitalfond opkøber et landområde. Herefter erklæres områdets selvstændighed i forhold til alle stater, hvorved der altså ikke udråbes en ny stat. Herved er det tanken, at området skal være et privat område, som skal kunne fungere på lige fod med en nationalstat. Allerede i denne fase vil man møde nogle betænkeligheder fra det internationale samfund, skal området høre ind under folkeretten, altså vil man være en illegalkombattant, hvis man forsvarer området imod fremmed aggression fra en nationalstat uden at kæmpe under en fane? Skal man kunne få en plads i FN (Det hedder jo Forenede Nationer)? Jeg tvivler stærkt på, at ejeren af dette landområde vil kunne blive repræsenteret i FN – og jeg tror nu heller ikke, at særlig mange lande vil anerkende området som selvstændigt. Men dette var første fase, hvor en enkelt fond ejer hele området, hvad sker der så når området sælges til enkelt personer – og alle disse udråber deres ejendom, som værende suveræn. Hvordan skal de så repræsenteres i et internationalt fællesskab? Skal de have et talerør i FN? Nej, de vil højst sandsynligt blive betragtet, som et tag selvbord for nationalstaterne. Disse små selvstændige områder, opstået ud fra et ideal om frihed og respekten for den enkeltes ejendomsret, vil altså have væsentligt ringere vilkår i det internationale samfund end tyranniske militærdiktaturer, da disse sagtens kan få en plads i FN etc.
Jeg tænkte også på, hvordan landet ville blive accepteret, som en spiller på markedet. Hvordan ville man forholde sig til told, importkvoter og lignende hos et område bestående af privatejendom? Ville man nægte at handle med området? Jeg tror, at man generelt fra det internationalesamfund side vil nægte at handle med området, når det ikke er underlagt en stat. Et skib skal sejle under flag, en person skal have et pas for at kunne komme ind i et land, forsendelser skal markeres med afsender land for at kunne gå igennem tolden. Man vil simpelthen ikke kunne acceptere begrebet omkring et statsløst område. Skræmmende når vi sagtens kan acceptere næsten alt fra sindssyge despoter– så længe de kalder det for en stat.
Hvis vi nu forestiller os, at en ejer af et enkelt landområde ønsker at dyrke narkotiske stoffer, handle med organer, udvikle atomare-, biologiske- eller kemiske våben osv., hvad ville konsekvens være? Vil FN tillade, at lande sætter deres militær ind i mod dette individ. Hvad vil der ske hvis man forsvarede sig imod aggressionen ved brug af våben og metoder der strider imod Genéve-konventionen? Jeg forestiller mig, at hvis et NATO-land indleder et angreb på en enkelt person, hvorefter denne forsvarer sig med biologiske våben, ville de resterende NATO-lande støtte voldelige sanktioner mod denne person, hvis eneste forbrydelse var at forsvare sin egen ejendom. Skræmmende, når det påstås at NATO skal forsvare frihed.
Desuden giver den danske lovgivning danskere flere rettigheder i dette landområde – fordi det er strafbart at yde handlinger imod personer bosat i Danmark eller med dansk indfødsret på et ikke anerkendt statsområde. Det vil sige, at hvis et privat retsvæsen dømmer en sådan dansk person i dette område – så gør de sig skyldige i brud på den danske lovgivning. Sådan er der eksempler i mange lande på, hvordan med sin lovgivning ikke acceptere skabelsen af et anarko-kapitalistisk samfund. Herved må vi ikke bare kæmpe imod en nationalstat for at skabe frihed, vi skal kæmpe imod hele det internationalesamfund – for at kunne skabe et frit område. Jeg har ingen endelig sandhed på hvordan et frit samfund vil blive modtaget, men jeg har bange anelser for, at man aldrig vil kunne acceptere at mennesket er frit, og ikke blot er en ussel skatteyder…
Kommentarer
Powered by Facebook Comments