Politikere skal være visionære
Af Casper Henriksen, Næstformand VU Århus
I JP Århus kunne man den 13. april læse, at et flertal af århusianere er imod det planlagte højhusbyggeri på havnen. Det fik Keld Hvalsø Nedergaard (Ø) til at foreslå, at planerne skulle droppes, da man burde lytte til folkestemningen.
Heldigvis er det ikke alle politikere der er så populistiske i deres tankegang som Keld Hvalsø Nedergaard. Et flertal af danskere var imod at man skulle bygge en Storebæltsbro, i dag er et overvældende flertal for denne bro. Det samme vil efter min mening ske i Århus med højhusbyggeriet. Det er derfor vi i Danmark har et repræsentativt demokrati, hvor vi vælger de politikere, der skal være visionære og tænke på hvad der er bedst for vores Århus og Danmark over de næste mange år. Er man som vælger ikke tilfreds med de beslutninger der er blevet truffet i en valgperiode, må man næste gang stemme på andre politikere.
Derfor er min opfordring til Århus’ politikere klar, tænk visionært for havneområdet, lad ikke denne chance gå til spilde!
Kommentarer
Powered by Facebook Comments