Nej tak til rygeforbud

Af Martin Pedersen

I mange lande er der opstået en dille om, at man ikke skal tillade folk at tænke selv. Rent konkret tænker jeg på planerne om at indføre et total rygeforbud på privat restauranter og cafeer. Dette ser jeg som en dyb krænkelse af den personlige frihed. Når denne sag diskuteres skelnes der normaltvist imellem rygere og ikke rygere – og der henføres til at ikke-rygernes frihed krænkes af rygernes røg. Hvis man holder diskussionen på dette plan er jeg enig i, at rygere kan krænke ikke rygere, men det er slet ikke på dette niveau som en eventuel lov vil gribe ind. Det er derimod et indgreb imod råderetten over folks ejendom. Man skal se loven i forhold til ejeren af en cafe og ikke i forhold til kunderne. Hvis en caféejer kan øge sit kundegrundlag mere ved at tillade eller forbyde rygning – vil denne alt andet lige gøre dette. Ved at indføre den ene restriktive lov efter den anden vil man fratage en restauratør muligheden for at drive en selvstændig privat virksomhed.

Hvad med kunderne og personalet?

Personligt mener jeg, at den bedste form for demokrati er den måde hvorpå folk agere. En ting er at have holdninger, men når man vil få andre til at tvinge sig selv og andre til at handle efter disse holdninger er det totalt absurd. På døren ind til en beværtning skal der ifølge gældende dansk lov være et klistermærke med den gældende rygepolitik. Når man gør ind i en restaurant, bar, café eller et værtshus træffer man et bevidst valg – man vælger at støtte denne virksomhed – derfor vælger en tilhænger af rygeforbudet at støtte rygning hvis hun går ind på en bar der tillader rygning. Rygere bruger det ofte som argument for at forbud, at personale og kunder bliver udsat for passiv rygning – men er de har selv valgt at blive ansat et sted hvor rygning er tilladt eller besøge denne restauration. Vi har trods alt selv stadig muligheden for at bestemme hvor vi færdes og hvad vi vil støtte – Lad os bevare friheden til at tage vare på vores eget liv.

Hvor langt går den personlige frihed?

Spørgsmålet om den personlige frihed går ofte på hvor meget man kan tillade at en person skader en anden. Her vil jeg starte med at slå det helt fast, at et hvert forbud skader alles frihed – da den enkeltes handlemuligheder indsnævres. Herefter vil jeg pointere, at alles frihed ikke altid er lige meget værd – da man ikke skal se frihedsbegrebet i sammenhæng med ejendomsretten. En ejer af en grunds frihed er mere værd end alle andres frihed på lige præcis hans eller hendes grund. Dette er et universelt princip, som ifølge min overbevisning er ukrænkeligt. Så længe alle personer opholder sig på deres egen ejendom vil der aldrig opstå et problem. Heldigvis er vi ikke alle eneboere og der vil være en stor færden på andres ejendom – det er her problemerne opstår. For hvis princippet om, at grundejerens frihed er mere værd end den der besøger grunden, vil det så ikke være muligt, at en grundejer kunne begynde at slå folk ihjel på hans grund? Jo, det vil være konsekvensen – men derfor skal man kæde begrebet ”oplyst valg” ind i debatten. Hvis man inden man går ind på en grund kender konsekvensen, så træffer man et oplyst valg ved at gå ind alligevel. Hvis man går ind på en bag hvor rygning tillades, ved man, at man kan blive udsat for passiv-rygning. Når man færdes i Danmark går man som hovedregel ud fra, at dansk lovgivning gælder – og derfor forventer man ikke at blive dræbt ved at gå ind på en grund – derfor ville det ikke være et oplyst valg. Hvis man derimod færdes i USA og ser skiltet: ”NO TRESPASSING – Violators will be shot, survivors will be shot again”. Så træffer man et oplyst valg om at gå ind på grunden – da man kender konsekvensen.